Kinesiologi – Akademiet

Nyhedsbrev juli 2014

Nyhedsbrev juli 2014

Redaktion: Kisser Bjerregård, Mette Pedersen, Birgitte Rasmussen og Birgit Nielsen

 Nyhedsbrev_juli_2014_st.3

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Måske har du undret dig over, at det er så lang tid siden, at du har modtaget et nyhedsbrev fra Kinesiologi-Akademiet. Nogle har sågar henvendt sig og spurgt, om vi stadig eksisterer.

 

Det gør vi, og i bedste velgående skal I bare vide, men når vi ikke har sendt nyhedsbrev ud det sidste halve år, så skyldes det ene og alene manglende tid. Vi har været engageret i mange andre projekter, som vi har været nødt til at prioritere højere. Det kan du alt sammen læse mere om herunder.

 

Lige nu nyder vi den danske sommer, for den fås da ikke meget bedre med solskin og et stænk regn af og til, og så ser vi frem til, at vi

 

  • om 3 uger fortsætter med sommerkurset i Enhedsterapi-uddannelsen
  • om 5 uger starter ud med nye basiskurser i alle tre afdelinger
  • om 6 uger kan modtage det danske eksemplar af ”Find din indre kraft” af Audun Myskja
  • om 6 uger har kursus med Philip Rafferty fra Australien i samarbejde med Edel Hovgaard, Kinesiologiskolen, Vejle
  • om 8 uger er på vej til Provence for at holde retreat med indlagt kursus i kinesiologi

 

 

Vi tør godt indrømme, at vi ikke ligger på den lade side, og hele foråret har været fyldt med kurser og forberedelser i forbindelse med ovennævnte punkter.

 

Vi har derfor også besluttet, at vi ikke længere vil sende nyhedsbreve ud, for vi har faktisk nyheder at byde på hele tiden, og derfor vil I fremover kunne møde os på vores blog på vores hjemmeside. Vi har bedt vores webmaster om at gøre bloggen klar, og han arbejder ihærdigt for at imødekomme vores ønsker. Kursuskalenderen vil dog stadig blive sendt rundt 3-4 gange om året, så I kan være orienteret om nye kurser.

 

 

I kan jo også stadig finde os på facebook, og I må gerne trykke på ” Synes godt om”. Tak.

 

BOGANMELDELSE – Find din indre kraft

Find din indre kraft udkommer omkring 1. september 2014 på forlaget KLIM, og vi kan allerede nu afsløre, at den udkommer som månedens bog i december måned i bogklubben Psyke & Sjæl (Gyldendal). Oversat af Kisser Bjerregård.

I forbindelse med Enhedsterapi uddannelsen i Danmark, som startede i begyndelsen af 2012, har der været et tæt samarbejde mellem Audun Myskja og Kinesiologi-Akademiet. Der var ingen tvivl om, at den guldgrube af viden og øvelser, Myskja formidler i bogen Finn din indre kraft, den skulle oversættes til dansk. Da ingen andre havde vist interesse for at oversætte bogen, begyndte jeg at oversætte den i sommeren 2012. Jeg har ikke før oversat litteratur til udgivelse, så jeg kendte ikke til proceduren med forlag og udgivelse, og jeg havde slet ingen idé om, hvor omfattende et arbejde der lå forude, og hvor lang tid det ville tage, hvor mange gange der skulle læses korrektur, som Mette Pedersen og Birgit Nielsen har været behjælpelige med, inden manus blev sendt til forlag, men ud skulle den, det vidste jeg! Og det er en stor glæde for mig og for os i Kinesiologi-Akademiet, at det nu lykkes.

Når vi som kinesiologer og enhedsterapeuter arbejder i vore klinikker, og når vi underviser i uddannelsen til kinesiolog i Kinesiologi-Akademiets afdelinger i Danmark, er det grundlæggende nødvendigt at formidle en anden sundheds- og energiforståelse end den gængse, hvor man slår symptomer og sorg ned med medikamenter. Det er vigtigt at finde redskaber og metoder til de mennesker, der ikke er tilfredse med det. Det er en sundheds- og energiforståelse, der bygger på, hvordan man bevarer et godt helbred, vigtigheden af forebyggelse og hvordan man f.eks. holder hele energisystemet i flow, trods kronisk sygdom, og hvordan man i øvrigt kan arbejde med sig selv i en stresset hverdag.

Når halvdelen af den danske befolkning har opsøgt en komplementær alternativ behandler, er det for os vigtigt at formidle viden om, hvad healing er, og hvordan energi i den sammenhæng formidles, og at kunne videregive øvelser og metoder, som ikke bare giver mening, når man hører om dem, men som er så velgennemprøvede over tid gennem en lang årrække af Audun Myskja i hans kliniske arbejde med tusindvis af klienter. Bogen indeholder beskrivelsen af mere end 50 øvelser, som er lette at gå til. Den beskriver, hvad healing er samt indeholder afsnit, som på et jævnt sprog beskriver de forskningsmæssige tiltag indenfor området.

Audun Myskja beskriver bl.a. healing sådan her:

”Healing er som en sovende kæmpe, som til hverdag mellem de gode lægekonsultationer og recepter holder sig i ro. Men når alt andet svigter, vågner dette underlige væsen op til dåd og træder til, med sin egen viden og efter sine egne regler. Noget i mig ved, at dette væsen er udødeligt. Det vil overleve både mig, dig og moderne evidensbaseret medicin.                                                                                                                   Jeg drømmer om en integreret medicin, hvor mennesker, som lider, kan få det bedste fra alle verdener med lægevidenskaben som den ene grundpille, egenværd og mestring som den anden, med hele det rige spekter af komplementære behandlinger, for at udfylde mellemrummene og nå ind til rum, hvor selv lægevidenskaben har vanskelig tilgang”.

Vi vil, når bogen er udgivet holde workshops og undervise i øvelserne fra bogen. Hold øje med opslag på www.kinesiologi-akademiet.dk                                                                                                      

 

 

NYUDDANNEDE KINESIOLOGER

I januar, februar, april og juni er hele otte kinesiologer blevet færdige på Kinesiologi-Akademiet. Mette Jørgensen, Mette Faurby og Annamarie Andreasen har taget grunduddannelse i kinesiologi med ret til RAB-registrering. De sidste fem kursister har aflagt eksamen i kinesiologi og mangler nu blot at færdiggøre den obligatoriske del for at kunne få adgang til RAB-registrering. Stort til lykke til jer alle. Vi er stolte af jer og glæder os over at kunne sende så mange dygtige kinesiologer ud i jeres respektive klinikker, for der er brug for jer derude.

Nyhedsbrev_juli_2014_st.4

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Linda Skovgaard Pedersen, Tara Higgs, Anita Munch Hansen og Grith Brøchmann.

Med på billedet er også Mette Pedersen, Kinesiologi-Akademiet, Sjælland

Nyhedsbrev_juli_2014_st.5

 

 

 

 

 

 

 

 

Mette Jørgensen

Nyhedsbrev_juli_2014_st.6

 

 

 

 

 

 

 

Lone Halsted Hansen og Mette Faurby

 

Nyhedsbrev_juli_2014_st.7

 

 

 

 

 

 

 

Annamarie Andreasen

 

Nyhedsbrev_juli_2014_st.8

 

 

 

 

 

 

 

Marianne Secher Dahl

 

DET KULINARISKE ASPEKT

Det er ferietid og tid til at slappe af. Vi sidder måske lidt længere over morgenmaden og skubber dagens måltider lidt rundt, fordi vi ikke skal hænge i klokken og passe alle mulige aftaler ind.

I Green Kitchen Stories af David Frenkiel og Luise Vindahl har vi fundet flg. opskrifter, som bare er så lækre.

Bagt havregrød med brombær og knas (4-6 personer):


400 g friske eller optøede brombær ( eller blåbær, hindbær eller anden frugt)

175 g havregryn

1 tsk bagepulver

1/2 tsk stødt ingefær eller 1 tsk friskrevet ingefær

1 knsp havsalt

2 æg

5 dl mandelmælk eller anden valgfri mælk

1 tsk vanillepulver


1/2 dl æblesirup, flydende honning, ahornsirup eller agavesirup

1 spsk kokosolie (stuetemperatur), plus ekstra til formen

80 g græskarkerner (eller andre kerner)

80 g hasselnødder (eller mandler)

  • Forvarm ovnen til 190 grader og smør en bageform på ca. 20 x 25 cm med kokosolie.
  • Bred bærrene ud i et jævnt lag i bunden af formen og stil den til side.
  • Bland havregryn, bagepulver, ingefær, vanille og salt i en skål.
  • Pisk æggene sammen i en anden skål og tilsæt mælk og pisk grundigt, til blandingen er jævn.
  • Hæld dernæst sirup/honning, kokosolie, kerner og nødder i en lille skål, og bland det grundigt,
  • Drys havregrynsblandingen ud over bærrene i formen, og hæld derefter æggemælken over, så havregrynene dækkes jævnt.
  • Fordel til sidst nøddeblandingen over og bag så det hele i ovnen i 35-40 minutter.

 

Morgenmaden er klar, når havregrøden er tyknet, og kerne- og nøddedrysset er gyldent og sprødt. Lad det køle lidt af inden servering.

Grøden kan også spises kold næste dag – det er næsten som en frugtkage med smuldredej, blot meget sundere. Kan også kombineres med lidt yoghurt eller skyr.

 

Banan-kokos-pandekager uden mel (10 pandekager)

 

3 modne bananer

6 æg, let sammenpiskede

50 g kokosmel, plus ekstra til drys

150 g blåbær (friske eller evt. optøede)

1⁄2 tsk stødt kanel

2 tsk kokosolie, til stegning

2 spsk ahornsirup eller yoghurt naturel, til at dryppe over (kan udelades)

 

Mos bananerne med en gaffel i en mellemstor skål.

Tilsæt æg og kokosmel, og pisk det hele grundigt sammen.

Hæld blåbærrene i (gem nogle stykker til pynt), og rør grundigt rundt.

Varm kokosolien på en pande på 25 cm ved middel varme.

Hæld 2-3 spsk dej på til hver pandekage.

Du kan bage 3-4 pandekager ad gangen.

Vend pandekagerne med en paletkniv, når de er faste, og bunden er gylden – de skal have ca. 2 minutter på den ene side og 1 minut på den anden.

 

Anret pandekagerne i en stabel, og pynt med resten af blåbærrene. Prøv også med lidt ahornsirup eller yoghurt og lidt ekstra kokosmel. Det er ren forkælelse.

De er også gode som en hurtig snack uanset tidspunkt på dagen, og de er et perfekt mellemmåltid efter træning.

 

 

mælke smør sammen med forsekkligte blomster i sin urtete eller lave en te af tørrede blade. knopper i smør sammen med forsekkSÆSONEN 2014-2015

Hvis du tidligere har taget Kropsafbalancering eller Kommunikation med den intelligente krop i en af Akademiets afdelinger, har du mulighed for at repetere KA-kurserne for bare 200 kr. pr. dag og KIK-kurserne for 300 kr. pr. dag. Flere tidligere deltagere har benyttet sig af denne mulighed, og de har været meget glade for at kunne repetere og virkelig få stoffet helt ind under huden og fordybe sig.

PSYKOLOGI-KURSUS

Som noget nyt i Kinesiologi – Akademiet kan vi tilbyde psykologiundervisning med 50 timer, og vores underviser er Emmy Siverts, psykolog, sygeplejerske, sundhedsplejerske og DK-Kinesiolog RAB. Vi er meget glade for, at Emmy Sieverts har sagt ja til opgaven. Undervisningen vil begynde i efteråret 2014.

Undervisningens indhold vil bl.a. handle om barnets udvikling, hjernen, nervesystemet, Stephen Porges Det sociale nervesystem, Joachim Bauer om spejlneuroner som grundlag for følelsesmæssig intelligens og forståelsen for, hvorfor vi intuitivt kan forstå og føle, hvad andre føler. Peter Levin – Traumer og håndtering af disse. Af andre forfattere kan nævnes Stern, Susan Hart om hjernens udvikling gennem tilknytning og samhørighed samt meget mere. Det vil være en teoretisk del samt praktisk arbejde ud fra teorierne. Det hele sættes ind i en sammenhæng, så det kan anvendes i klinikken.

 

NYT OMKRING KURSET KROPSAFBALANCERING / TFH

Fremover vil disse kurser blive lagt sammen til 2 moduler á 4 dage, hvis man vil tage kurset i Aarhus eller på Sjælland.

I Aarhus starter første modul d.28.-31.august 2014.

På Sjælland starter første modul d.6.-9.november 2014.

Første modul består af Kropsafbalancering / TFH 1 og 2, og det sidste modul består af Kropsafbalancering / TFH 3 og 4. For hvert modul er der to øvedage á 8 timer; én imellem de to moduler og én efter sidste modul, hvor der også afholdes eksamen, såfremt man ønsker at tage en uddannelse. De nye datoer er lagt ind i kalenderen.

På Fyn fortsætter kursusrækken med undervisning over 4 weekender og med superviseret træning om fredagen før det næste kursus. Kurserne starter d.23.-24. august 2014.

 

KOMMUNIKATION MED DEN INTELLIGENTE KROP / HJERNEGYMNASTIK

På de to første moduler – A og B – gennemgås bl.a. alle øvelser fra Hjernegymnastik 1 og 2. Hjernegymnastikbøgerne, som er en del af kursusmaterialet på de to moduler, kan også købes hos Birgit Nielsen, som varetager salget for Danske Kinesiologer. Et sæt koster 100 kr. Alle øvelserne er guld værd for såvel ansatte, der arbejder med børn, adfærd og indlæring, som inden for plejesektoren, idet alle uanset alder og funktion kan have gavn af disse enkle øvelser. Kontakt os, hvis du har brug for en “Hjernegymnastikdag” på din arbejdsplads. Vi kommer gerne og giver dig ny inspiration i arbejdet med din gruppe borgere.

Hvis du er behandler eller arbejder på en institution, har du mulighed for at købe en licens til download, så du kan have hjernegymnastik-materialet liggende på din pc eller på institutionens intranet. Se flere oplysninger på: http://www.kinesiologi.dk/index.asp?site=31&lan=dk&menu=8

DK-Kinesiolog Lotte Sieg fra Viborg har netop afsluttet læreruddannelsen på Viborg Seminarium. Hun har skrevet sit bachelorprojekt i ”Indlærings-kinesiologi som metode i folkeskolen set ud fra en inkluderende kulturforståelse”, som hun fik topkarakter for. Hun fik så god respons på opgaven til eksamen, at den er udtaget til offentliggørelse på sitet Lærerprofession.dk. Projektet kan læses via www.kinesio.dk  

KINERGETICS MED PHILIP RAFFERTY, AUSTRALIEN

I samarbejde med Edel Hovgaard, Kinesiologiskolen, Vejle, arrangerer vi et seks dages kursus i Kinergetics med Philip Rafferty d.4.-9.september i København. Kurset blev holdt i Vejle i begyndelsen af sommerferien, og det var så stor en succes, at det bare måtte gentages i København. For at kunne deltage skal man have taget Kropsafbalancering 1-4.

Philip Rafferty har udviklet 3 meget imponerende kursusforløb, som er vidt forskellige: Reset, BNT og Kinergetics. Reset kan udføres som et helt selvhjælpsprogram, og teknikkerne fra det indgår i både BNT og Kinergetics. Philip Rafferty var i Vejle sidste år, hvor han opnåede kæmpe resultater ved at afbalancere kursusdeltagerne med en kombination af de 3 systemer.

I forbindelse med kurset bliver det muligt at købe afbalanceringer hos Philip Rafferty efter først til mølle princippet. 25 minutter koster 75 Euro. Kontakt Birgit Nielsen, hvis du vil med på kurset eller ønsker at købe en afbalancering.

Se evt. på YouTube, hvilke fantastiske afbalanceringer han laver:

https://www.youtube.com/watch?v=OjMhyp0PmTk

https://www.youtube.com/watch?v=pYt-WuLIraQ   + mange andre videoer.

 

KURSUSKALENDER    

AUGUST 2014

FYN                     6.-10.                  Enhedsterapiuddannelse med Audun Myskja

SJÆLLAND        22.-25.               Kommunikation med den intelligente krop B

FYN                     23.-24.               TFH/Kropsafbalancering 1

AARHUS            28.-31.               TFH/Kropsafbalancering 1 og 2

AARHUS            29.                       Praktikdag. For alle med minimum KA/KIK. Tilmelding til Kisser.

SEPTEMBER 2014

SJÆLLAND        4.-9.                    Kursus med Philip Rafferty

SJÆLLAND        10.                       Praktisk træning Kommunikation med den intelligente Krop modul B

                             13.-20.               Retreat og kursus i Provence

SJÆLLAND        26.-28.               Psykologi-kursus med Emmy Sieverts

AARHUS            26.                       Praktisk træning TFH/Kropsafbalancering 1 og 2

AARHUS            26.                       Praktikdag. For alle med minimum KA/KIK. Tilmelding til Kisser.

FYN                     26.                       Praktisk træning TFH/Kropsafbalancering 1

FYN                     27.-28.               TFH/Kropsafbalancering 2

 

OKTOBER 2014

SJÆLLAND        2.-5                     Kommunikation med den intelligente krop. Modul C

AARHUS            2.-5.                    TFH/Kropsafbalancering 3 og 4

AARHUS            24.                       Praktisk træning TFH/Kropsafbalancering 3 og 4

AARHUS            24.                       Praktikdag. For alle med minimum KA/KIK. Tilmelding til Kisser.

SJÆLLAND        24.-26.               Psykologi 2. del Psykolog og DK – Kinesiolog Emmy Sieverts

FYN                     31.                       Enhedsterapi-uddannelse 2. år med Audun Myskja

 

NOVEMBER 2014

FYN                     1.-2.                    Enhedsterapi-uddannelse 2. år med Audun Myskja

SJÆLLAND        6.-9.                    TFH/Kropsafbalancering 1 og 2

SJÆLLAND        6.-9.                    Kommunikation med den intelligente krop D

SILKEBORG      11-12                  Lyskursus

AARHUS            13.-16.               Kommunikation med den intelligente krop. Modul A

FYN                     14.                       Praktisk TFH/Kropsafbalancering 2

FYN                     15.-16.               TFH/Kropsafbalancering 3

SJÆLLAND        21.                       Praktisk træning TFH/Kropsafbalancering 1 og 2

SJÆLLAND        22.-23.               Metaforkursus

AARHUS            28.                       Praktisk træning KIK A

FYN                     28.                       Praktisk træning TFH/Kropsafbalancering 3

FYN                     29.-30.               TFH/Kropsafbalancering 4

 

DECEMBER 2014

JANUAR 2015

SJÆLLAND        8.-11.                  TFH/Kropsafbalancering 3 og 4

SJÆLLAND        14.                       Foredrag – Find din indre Kraft

AARHUS            15.-18.               Kommunikation med den intelligente krop. Modul B

FYN                     16.                       Praktisk træning TFH/Kropsafbalancering 4

FYN                     17.-18.               Kommunikation med den intelligente krop. Modul A1

AARHUS            30.                       Praktisk træning KIK B             

 

FEBRUAR 2015

SJÆLLAND        7.-8.                    Meridian 2      

FYN                     13.                       Praktisk træning KIK A 1

FYN                     14.-15.               Kommunikation med den intelligente krop. Modul A 2

FYN                     20.-22.               Enhedsterapi uddannelsen hold 1 tredje år

AARHUS            26.-28.               Kommunikation med den intelligente krop. Modul C

FYN                     27.                       Praktisk træning KIK A2

FYN                     28.                       Kommunikation med den intelligente krop. Modul B 1

 

 

MARTS 2015

AARHUS            1.                         Kommunikation med den intelligente krop. Modul C                                       

FYN                     1.                         Kommunikation med den intelligente krop. Modul B 1

SJÆLLAND        5.-8.                    Kommunikation med den intelligente krop. Modul A

FYN                     13.                       Praktisk træning KIK B 1

AARHUS            13.                       Praktisk træning KIK C

FYN                     14.-15.               Kommunikation med den intelligente krop. B 2

AARHUS            28.-29.               Metaforkursus

 

 

APRIL 2015

FYN                     11.                       Praktisk træning KIK B 2

AARHUS            9.-12.                  Kommunikation med den intelligente krop. Modul D

FYN                     12.-13.               Kommunikation med den intelligente krop C 1

SJÆLLAND        18.-19                 Magnetisme, Polaritet, Enhed

AARHUS            24.                       Praktisk træning KIK D

MAJ 2015

FYN                     8.                         Praktisk træning KIK C 1

SJÆLLAND        7.-10                   Kommunikation med den intelligente krop B

FYN                     9.-10.                  Kommunikation med den intelligente krop C 2

JUNI

FYN                     4.-7.                    Kommunikation med den intelligente krop D 1 OG 2