Kinesiologi – Akademiet

Nyhedsbrev november 2011

 Nyhedsbrev november 2011

Redaktion: Kisser Bjerregård, Mette Pedersen, Birgitte Rasmussen og Birgit Nielsen

 

Når disse linjer skrives, er det et år siden, at vi begyndte at udsende nyhedsbrev, så dette er altså det syvende nyhedsbrev fra KINESIOLOGI-AKADEMIET. Vi har fået mange positive tilkendegivelser på vores nyhedsbreve, så vi fortsætter med at sende nyhedsbreve ud hver anden måned.

 efteraar_20111025-_MG_5871-Edit-3

 

 

 

 

 

 

 

Dette nyhedsbrev tager fat på overgangen fra sommertid til normaltid, et godt indre og ydre indlæringsmiljø, beskrivelse af kostkursus i begyndelsen af 2012 og Sommerrejse med opdateringskursus i Frankrig i september 2012 samt kursuskalender. Så læs videre med det samme og bliv inspireret.

I sidste nummer skrev vi om Jetlag og beskrev en lille øvelse til genopretning af meridian-energien. Denne øvelse kan også bruges ved skift fra sommertid til normaltid eller den modsatte vej om foråret. Dette skift kan hos nogle skabe forvirring i meridian-systemet, så vær så god – her er øvelsen igen:

Bank på Nyre 27 i begge sider i ½ minut. Punkterne ligger lige under kravebenet på hver sin side af brystbenet. Bank med alle fem fingerspidser, så er du sikker på at ramme punktet.

Stryg Centralmeridianen fem gange – før hånden fra skambenet til underlæben (meridianens løbsretning)

Stryg Guvernørmeridianen fem gange – før hånden fra halebenet til overlæben ( meridianens løbsretning)

Stryg Lever-, Nyre- og Miltmeridian i højre side ved at føre din venstre hånd fra storetåen langs indersiden af benet til kravebenet.

Stræk højre arm i vejret og fortsæt dit strøg op ad armens inderside til fingerspidserne.

Stryg fem gange i højre side og gentag proceduren i venstre side, ligeledes fem gange.

Stryg nu med begge hænder fra næseroden og op over hovedet, ned over ryggen. Fortsæt strøget ned over benet og ud til tæerne, idet du lader hele håndfladen dække benet fra benets midterlinje bagpå til benets midterlinje foran.

Udfør dette strøg fem gange i alt.

 

Dette nyhedsbrev har særligt fokus på, hvordan man skaber den nødvendige ro til indlæring. Mange børn har i dag en meget stresset hverdag. Tidligt op for at komme i pasningsordning, herefter skolegang og tilbage i fritidsordningen. Det er ofte ud på eftermiddagen, inden de bliver hentet, og så har ulvetimen indfundet sig. Der skal laves lektier, der skal laves aftaler, der skal laves mad og gøres klar til næste dag. Ulvetimen emmer af stress, og lunten kan blive kort, når både forældre og børn er stressede.

Det gavner hverken børn eller forældre. Det skaber en dårlig stemning derhjemme, og det kan have en negativ effekt på barnets indlæring næste dag i skolen, fordi barnet stadig er stresset, måske har vredesudbrud eller føler sig deprimeret.

Hvordan finder man den indre ro i en travl og stresset hverdag?

Det kan der være mange bud på, og det kan ske både derhjemme og i skolen. Et af disse bud hedder mindfulness, et begreb, som er oppe i tiden, og som mange voksne har stiftet bekendtskab med. Men børn kan også lære det.

Filmkompagniet har lavet en DVD med titlen: MINDFULNESS OG EMPATI I SKOLEN. DVD’en viser seks øvelser, som alle stimulerer evnen til at falde til ro og at koncentrere sig i et samfund med mange ydre stimuli. For sådan er vores informationssamfund skruet sammen – tempoet er højt, og informationerne er mange. Det er videnskabeligt bevist, at der sker ændringer i hjernen, når der mediteres, og disse seks øvelser er netop med til at skabe disse positive ændringer.

Børn, der har meditation i skoen, er bedre til at koncentrere sig og bedre til at berolige sig selv og holde uroen ude. Der er en venligere stemning i klasselokalet, og det betyder også færre konflikter og mindre mobning.

Mindfulness kan forhindre, at hjernen skrumper i alderen mellem 25 og 50 år, og koncentrationsniveauet vil forblive højt med denne teknik. Det er noget, som alle kan have glæde af, ikke kun børnene. Det vil skabe langt større arbejdsglæde og lærelyst hos alle, og det er der brug for i dagens Danmark, som har et meget højt tal af langtidssygemeldte og stressramte.

TV-Avisen viste søndag d.30.oktober et indslag om yoga for børn – dette er også en måde, hvorpå man finder sin indre ro. Forældrene til børnene på yogaholdet kunne mærke, at deres børn var blevet roligere og gladere.

Det er også tilladt for voksne at lave nedenstående øvelse fra Filmkompagniets DVD – man bliver glad af den, og det er godt at tænde vores indre lys i en mørk tid.

 

KLAPPEØVELSE – MÆRK DIG SELV

Øvelsen tager cirka fem minutter.

     Stå oprejst med let bøjede knæ og træk vejret naturligt.

Klap med dine fingerspidser begge sider af hovedet. Du begynder i nakken og arbejder dig op over hovedet og frem til panden og tilbage igen. Gør det 3-4 gange.

Klap oversiden på din venstre arm op til skulderen og klap på indersiden af armen tilbage til hånden. Klap nu ydersiden af armen fra lillefinger til skulder og herefter indersiden af armen fra armhule til tommelfinger.

Gentag med din højre arm.

Klap først den ene skulder 20 gange og dernæst den anden skulder.

Klap ryggen oppefra og ned til lænden – først den venstre side og bagefter den højre side. Find et redskab i køkkenskuffen, hvis du ikke kan få armen om på ryggen.

Klap ballerne 20 gange

Klap brystet med den modsatte hånd skiftevis i højre og venstre side 20 gange.

Klap maven på samme måde 20 gange.

Klap ned ad benenes yderside og op ad indersiden. Klap ned ad bagsiden og op ad forsiden.

Stå til sidst helt stille og mærk dig selv og dit åndedræt. Du vil ganske givet føle dig mere vågen og klar i hovedet og sikkert også i bedre humør og bedre følelsesmæssig balance.

 

Denne øvelse er god at lave sammen i familien. Alle vil få det godt på samme tid, og så glider alting meget nemmere bagefter.

Øvelsen er samtidig god ”massage” af alle dine meridianer, så energien bare flyder frit fra top til tå og tilbage igen.

 

DIN INDRE TOGBANE – at skabe centrering mellem hoved og krop og etablere ro koncentration og jordforbindelse

Øvelsen kan bruges af børn fra ca. 6 år.

Forestil dig, at du finder et punkt inde midt i hjernen

Forestil dig så, at du har et punkt midt inde i maven.

Forbind de to punkter på denne måde: fra punktet inde i hjernen går der togskinner ned til punktet midt i maven.

Lad toget køre mellem hjernestationen og mavestationen. Frem og tilbage.

Toget holder til sidst på mavestationen.

Mærk efter, hvordan din krop har det nu .

 

RYTME OG ÅNDEDRÆT:

Gå på stedet og find din egen indre rytme og træk vejret i den rytme, du går i. Når du har fundet en god rytme, kan du supplere med cross-crawl. En god omgang cross crawl vækker hjernen og hjælper dig til at bruge begge hjernehalvdele.

KOBRAEN:

Denne øvelse stammer fra Hjernegymnastik 2 af Erich Ballinger. Øvelsen aktiverer rygmarvsvæsken og skaber afspænding i centralnervesystemet og øger evnen til at forstå det, du hører.

Læg dig på maven med håndfladerne ned mod gulvet under skuldrene.

Træk vejret ind og løft langsomt hovedet, indtil du kan kigge op på loftet. Derefter løfter du overkroppen så langt op som muligt.

Det er ikke armbøjninger, men skulder og rygmuskler, som arbejder. Hænderne er bare støtte på gulvet.

Bliv i stillingen i 5-10 sekunder, mens du trækker vejret stille og roligt.

Pust ud og sænk langsomt overkroppen og hovedet ned mod gulvet.

Lav øvelsen 5-10 gange.

 

Men kosten spiller også en stor rolle, og mange glemmer, at kroppen er nødt til at have noget ordentligt brændstof, for at hele systemet kan fungere optimalt.

KOST, MOTION, GLÆDE OG LÆRING.

Taler vi om toppræstationer indenfor idrætten, kræves der godt brændstof til optimal ydelse. I idrætsverdenen ved man helt præcist, hvad der skal til for at yde toppræstationer.

Når vi i alle aldre skal præstere mentalt, især når vi skal lære nyt, lære at læse, læse til eksamen, og når vi føler os pressede, skal vores nervesystem og hjerne også have optimal næring. Sunde fedtstoffer til cellerne er et must og er forudsætningen for, at vi kan holde os i live. Problemet er ikke, at vi spiser for meget fedt, det er for manges vedkommende snarere, at vi spiser det forkerte og for lidt af de livsnødvendige essentielle fedtstoffer, omega 3, 6 og 9. Kirunalolie har vist sig at være en fremragende olie til bedre læring og adfærd. Den har en fedtsyresammensætning, hvor forholdet EPA/DHA er 4:1.

Forskningsundersøgelser foretaget af forskergruppe på Oxford Universitet i samarbejde med en skole i Durham i England, har vist, at EPA bl.a. forbedrer læse- og adfærdsproblemer, bedrer flere typer depression, bedrer flere typer mentale lidelser. EPA sammen med DHA hjælper på hyperaktive børn.

Grønt og frugt fyldt med kulhydrater, vitaminer og antioxidanter giver masser af energi og booster kroppens signalstoffer, som får ”cellerne til at danse”, så humøret stiger. Groft brød, der sørger for, at nervesystemet ”kører længere på literen”, får os til at være mere vågne, vand, der transporterer næring ind i cellerne og skaffer affaldsstofferne ud af kroppen, renser hele systemet.

Skal der præsteres og laves lektier, studeres og reflekteres, skal vi undgå tilsætningsstoffer (e-numre) sukker, alle lightprodukter og koffeinholdige drikke. Det leverer et svingende blodsukker og dermed svingende humør og energiniveau. De tomme kalorier og koffein i cola, te og kaffe sætter også hjerne og nervesystem på overarbejde og gør os hyperaktive, så vi ikke kan sidde stille.

Søg mere viden om hjernemad, og spis imens bare løs af alle slags grønne, gule og røde grønsager, kerner og nødder, groft brød med økologisk 100 % smør, moderate mængder af frugt – og drik vand. Få masser af bevægelse i frisk luft, og sørg for, at der er noget at grine af.

 

DET KULINARISKE ASPEKT

Mørketid er hyggetid, vi rykker tættere sammen og vil også gerne putte noget i munden, når vi rigtig skal hygge os.

Tørret frugt er et godt alternativ til slik. Æblehøsten har været stor og rigelig i år, så det er oplagt at tørre æbler selv. Det er også en fin snack til madpakken.

Der skal bruges æbler uden pletter. Æblerne vaskes, og kernehuset fjernes med en kernehusudstikker. Æblet skæres i 0,4 mm tynde skiver og lægges i saltvand i 10-15 minutter (40 g salt til 3,5 liter vand), eller æble-ringene lægges i vand med citron (saft af en citron til 5 æbler) i 10-15 minutter.

Dette hindrer æblerne i at blive brune.

Herefter kan æblerne tørres ved 50 grader i ovnen, eller på radiatoren i på bagepapir, eller hængt op på bambusstokke i et varmt fyrrum.

Når æblerne er helt tørre – det er meget vigtigt – lægges de i glas. Hvis der dannes kondensvand i glasset, er æblerne ikke tilstrækkeligt tørrede, og så kan de ikke holde sig vinteren over.

Hvis det skal være rigtig festligt, kan lidt af æble-ringen overtrækkes med en god mørk chokolade. Prøv også at drysse kanel på æblerne, inden de tørres, eller chili, hvis det skal være rigtig hot!

Aktuelt om kurser

Alle tre afdelinger har gang i kurserne, og der bliver arbejdet intenst. Vi er rigtig glade for at se, hvor entusiastiske og effektive vores deltagere er. De lærer nyt, går hjem og øver sig og kommer tilbage og deler deres erfaringer med de andre kursister. Som instruktører kan vi simpelthen ikke ønske os bedre kursister. Det er ren fornøjelse at undervise og bruge en weekend sammen med andre mennesker, som brænder for det, de er gået i gang med.

Er du den næste, som skal med på kursus i Kropsafbalancering / TFH 1-4? Hvis det har givet dig blod på tanden, så er der nye datoer i kursuskalenderen herunder.

Spørg din nabo / ven / veninde/ eller en helt anden, om de også vil med? Hvis du er tilmeldt og kommer med endnu en kursist, udløser det 100 kr. i rabat på dit kursus!

Vi vil også gerne slå på tromme for vores kostkursus, som er slået op i januar og februar 2012. Der er allerede mange tilmeldte, så derfor tør vi allerede nu sige, at der bliver to hold. Kurset er for alle. Det er ikke kun for kinesiologi-studerende, for der kræves ingen forudsætninger for at deltage, så hvis din nabo, din søster eller bror, din ægtefælle eller gode ven / veninde har lyst til at være med og lære om kost og ernæring, så er de hjerteligt velkomne., og ved tilmelding to måneder før er der 10 % rabat. Det kunne jo også være en rigtig dejlig julegave til dig selv eller en af dine kære.

KOSTKURSUS

Nyhedsbrev_juli_2013_2

 

 

 

 

 

 

 

KINESIOLOGI-AKADEMIET har et godt tilbud til dig, som ikke har fået et kostkursus endnu eller har bare har lyst til at lære om kost og ernæring.

Et kostkursus på 25 timer er obligatorisk i forhold til uddannelse til Kinesiolog RAB og DK-Kinesiolog.

I samarbejde med kostvejleder Mona Syrek arrangerer vi et kursus på Miljøtorvet, Brenderup på Fyn.

Mona Syrek underviser i kost på Zoneconnection i Odense og arrangerer kostkurser for Miljøtorvet og arbejder der (www.miljoetorvet.dk).

Miljøtorvet er en købmandsbutik, hvor der står kvalitet, økologi og natur på hylderne, og hvor kroppens og naturens balance er i højsædet. Men Miljøtorvet har også egne undervisningslokaler og køkken med plads til 12 kursister.

Derfor har vi valgt at holde kurset her, og det bliver et kursus med vægt på både teori og praksis. Vi skal lære om at omsætte teorien til praksis, og derfor går vi i køkkenet og laver mad, som matcher den teori, vi gennemgår i løbet af kurset. De gode råvarer henter vi i butikken, så der er lagt op til et brag af et kursus med viden om kost og ernæring og tilberedning af skønne økologiske retter fra start til slut.

I løbet af kurset bliver flg. emner berørt:

blodsukkerbalance

fedtstoffer

vitaminer og mineraler

proteiner

kulhydrater

stimulanser

syre-base balance

fordøjelsen

Dette er overskrifterne – der er meget mere i det kompendium, som der udleveres på kurset. Alle opskrifter er selvfølgelig også med i kompendiet.

Tidspunkt: fredag d.10. februar kl. 12-20, lørdag d.11.februar kl. 9-18, søndag d.12.februar kl.9-17.

Hvis denne weekend skulle blive booket, har vi reserveret yderligere en weekend: Fredag d. 20.januar – søndag d. 22. Januar.

Ved tilmelding må du gerne angive, om du kun kan den ene weekend eller begge weekender.

Pris: 3000 kr. inkl. alle måltider. Ved tilmelding to måneder før kursusstart gives der 10 % rabat.

Der er mulighed for overnatning på Brenderup Højskole eller privat bed-and-breakfast i nærheden, hvis du ikke lige har mulighed for at køre hjem eller har familie i nærheden. Kontakt Birgit Nielsen, hvis du har behov for overnatning, så finder vi en løsning.

Tilmelding til: Birgit Nielsen. Tlf. 62623062 eller birgit@kinese.dk

Vi vil gerne have dig med til Frankrig til næste år – tilmeldingsfristen er d.1.december, så giv dig selv en rigtig dejlig julegave, som du kan glæde dig til at åbne fuldt og helt i september 2012, hvor turen løber af stablen. Halvdelen af pladserne er besat, så det er nu, hvis du vil med.

 Nyhedsbrev_januar_2012_4

Retreat 2012 Frankrig

Sommerrejse til Provence med KINESIOLOGI – AKADEMIET 3.-10. september 2012

Vibration – frekvens – harmoni

Kinesiologi Kursus

Timer til din RAB-opdatering

Vi rejser med Air France fra København til Marseille og kører med bus i 1½ time til Provence, nærmere bestemt Roussillon – byen med de røde Bjerge. Vi skal bo på hotellet La Petit Auberge de Roussillon, ca. 1 km fra selve byen Roussillon.

Der afholdes kinesiologi kursus hver formiddag fra kl. 9-13 i 5 dage altså 20 timer. Fra kl. 13-15 er der frokost.

Der bliver arrangeret 2 ture. En eftermiddags bustur til Fontaine de Vaucluse – kilden, Un site enchanteur La Fontaine de Vaucluse ne cesse d’intriguer et d’attirer les visiteurs.Dès l’antiquité, la fréquentation du site a été très importante ; Les récentes découvertes archéologiques (2002-DRASSN-SSFV) attestent un culte majeur des eaux.Au bout d’une profonde gorge verdoyante, au pied d’une formidable falaise sculptée par l’érosion, jaillit la plus belle rivière du département : la Sorgue de Vaucluse, à quelques centaines de mètres du pittoresque village auquel la vallée a donné son nom.Avec un écoulement total moyen de 630 millions de m3 par an, cette source est la première d’Europe, et une des plus importantes au niveau mondial, par son volume d’eau écoulé.der med et samlet gennemsnitlig flow på 630 millioner m3 vand om året, er en af de største kilder i Europa og en af de største i hele verden samt en tur til Apt lørdag formiddag, hvor vi besøger et af de største markeder i Provence. Elle résulte de l’émergence d’un immense réseau souterrain.Source fraîche et paisible en hiver et en été, bouillonnante et impétueuse au printemps et en automne, la Fontaine, véritable caprice de la nature ne cesse d’étonner.

For ikke at snyde os selv går vi op til selve Roussillons røde bjerge og vandrer en tur i dem.

I prisen 9500 kr. indgår:

store dobbeltværelser – 2 pers. indkvartering

morgenmad og frokost / halv pension

undervisningslokale inde eller udendørs under skyggetag

stort smukt område, hvor der kan mediteres

bustransport til og fra lufthavn

flybillet retur

2 arrangerede ture med kørsel samt en gåtur til Roussillion / de røde bjerge

kursus – 5 dage, der giver timer til din RAB-opdatering. Kursus 4 timer om formiddagen, herefter tur eller hvad den enkelte selv har lyst til at foretage sig.

 

 For at kunne deltage i kurset, skal man kunne grundlæggende muskeltestning.

Hver deltager har mulighed for at tage én person med. Det koster 7500 kr. for en ledsager. Ledsagerens betaling dækker halvpension og ophold på dobbeltværelse sammen med sin deltager samt de 3 arrangerede ture.

Aftensmaden kan indtages på hotellet og er for egen regning.

Lyder det ikke for godt til at være sandt?

Hvis du har lyst til at være med, så skal du være hurtigt ude. Pladserne sælges efter først-til-mølle-princippet, og billetterne skal bestilles nu for at opnå den bedste pris.

Hvis du har lyst til at vide lidt mere om opholdet og kurset, kan du rekvirere en lille folder med flere oplysninger. Kontakt Mette Pedersen: kinesiologi.mette@post3.tele.dk

Du kan også smugkigge på hotellets hjemmeside: www.aubergeroussillon.com