Kinesiologi – Akademiet

Kursisternes klienthistorier

Det siger vores kursisters klienter.

 

Allergi over for chokolade.

Et af de resultater, jeg er mest stolt af, er en afbalancering for allergi over for chokolade.
En kollega (vi kalder hende Anne) har døjet med allergi over for chokolade i mange år (hun er nu 53 år). En ting er, at man ikke kan spise chokolade, men der er rigtig mange ting, hvor der er en smule kakao i. Hun kunne ikke engang drikke vand fra vores kaffeautomat uden at slå ud af det, fordi vandledningen lå op ad kakaobeholderen .
Det var inden jeg var på KIK, så det er TFH, jeg brugte. Ved at gå tilbage i tid kom vi til 13 år, og så fortalte hun, at på det tidspunkt  var hendes mor flyttet til udkantsdanmark og havde taget Anne og hendes bror med. Moren var taget til København for at arbejde 5 dage om ugen, og så måtte Anne passe skole, lillebror samt hus og hjem, indtil moren kom træt hjem fredag eftermiddag. Inden moren tog af sted mandag morgen, var der lagt en seddel med de ting, som skulle være i orden, til hun kom hjem. Chokoladen kan være brugt som “bestikkelse”. Anne har for længe siden helt afskrevet sin mor og har det fint med det, men det havde den unge pige på 13 ikke, så der var noget at arbejde med, da vi var tilbage ved 13 år, men det lykkedes.  Anne fik hjemmearbejde i henhold til materialet og har passet det, så hun tåler i dag chokolade og drikker vand fra automaten uden at slå ud af det:-)
Anne fik også tinnitus for ca. 4 år siden i forbindelse med stress. Jeg har lært hende at massere rundt om øre og øjne, og det har hjulpet rigtig meget, så hun stort ikke tænker over larmen mere.

Hanne Dalgaard Hansen