Måske har du undret dig over, at du ikke har modtaget noget nyhedsbrev fra Kinesiologi-Akademiet i år. Vi forstår din undren, men vi må indrømme, at der ikke er udkommet noget nyhedsbrev, for vi har bare ikke haft tid til at skrive, fordi vi har gang i så meget andet i Akademiet.
Men nu skal det være, så her kommer et nyhedsbrev med lidt godt til ganen, efterårsfotos fra vores webmaster, lidt øvelser og en kursuskalender med tilbud til dig, som er behandler eller dig, som bare er nysgerrig og har lyst til at lære noget, som du kan bruge til dig selv eller dine nærmeste.
Dette nyhedsbrev indeholder:
– Efterårsmad
– Nyuddannede kinesiologer
– Nyt hold i Enhedsterapi
– Øvelse til overgang til normaltid
– Øvelse til kæbespændinger
– Nyt kursus
– Kursuskalender
Græskargratin
1 hokkaidogræskar skrælles og skæres i tern
2-3 løg skæres i tern
salt tilsættes
Det hele hældes i en gryde med lidt vand i bunden og koges, indtil det er kogt næsten helt ud.
Der hældes 1-1,5 dl fløde i massen, som hældes op i et ildfast fad.
Rasp eller rugmel samt revet ost drysses over retten.
Sættes i ovnen ved 210 grader, indtil overfladen er gylden.
Nyuddannede kinesiologer fra Kinesiologi-Akademiet
Til lykke til Birgit Voss, som har bestået eksamen til Kinesiolog med ret til RAB
Til lykke til Stine Staugaard Littau, som har bestået eksamen til Kinesiolog med ret til RAB
Til lykke til Sybille Schønning og Bolette Knigge-Olsen, som har bestået eksamen til Kinesiolog med ret til RAB og
Hanne Hansen, Bettina Riedel og Jane Massesson, som har afsluttet 250 kinesiologi-timer med eksamen.
Nyt hold i Enhedsterapi
Et nyt tre-årigt forløb i Enhedsterapi er startet her i august måned – igen med Audun Myskja som underviser. Vi havde fem intense kursusdage i august og ser frem til tre spændende dage igen den anden weekend i november.
Sidder du lige nu og tænker, at du absolut må med på denne uddannelse, fordi det er allersidste gang, at den udbydes i Danmark med Audun Myskja som underviser?
Så kontakt os med det samme for yderligere info.
Øvelse til overgang til normaltid
Vi er rytmiske væsener, og årets gang har sin rytme, som vi er en del af. Vi har en døgnrytme, en hjerterytme, en fordøjelsesrytme, en vejrtrækning-srytme osv. Vi er under indflydelse af rytmen i hele kosmos – vi er kort sagt et mikrokosmos af makrokosmos.
Dette kan også være en forklaring på, at nogle reagerer så kraftigt, når vi i marts og oktober måned skal stille på urene, fordi det bliver sommertid eller stille urene tilbage til normaltid. Deres rytme bliver simpelthen forstyrret.
Du kan indstille din tid på denne måde. Lav øvelsen mellem 9 og 11 om formiddagen:
Massér punkterne for og bag på overkroppen.
Det forreste punkt ligger i venstre side mellem 7. og 8. ribben, halvvejs mellem brystvorten og sidesømmen. Punktet kan være ret ømt.
Det bageste punkt ligger mellem 7. og 8. brysthvirvel på hver sin side af rygsøjlen. Punktet ligger ca. ud for spidsen af skulderbladet.
Hold på punktet over øret.
Stryg din miltmeridian 3 gange nedefra storetåen og op til ribbenene.
Voila – nu har du indstillet kroppens ur til den aktuelle tid. Du kan gentage øvelsen et par dage i træk, hvis du føler, du har behov for det.
Øvelse til kæbespændinger
Døjer du med kæbespændinger eller spændingshovedpine? Så kan denne lille øvelse med garanti hjælpe dig. Du kan lave den med åbne øjne i to minutter og med lukkede øjne i to minutter.
Øvelsen er en del af RESET programmet. RESET er en fire timers workshop, som udbydes i alle tre afdelinger i Akademiet. RESET programmet består af forskellige positioner, som afslapper muskulaturen omkring kæben. Programmet kan læres af alle og udføres af alle, så det er et fantastisk selvhjælpsprogram til dig og din familie og venner.
Det kræver ingen forkundskaber at deltage i workshoppen.
Workshoppen koster 800 kr inkl. manual, men hvis du tager din gode ven eller nabo eller en anden med på kurset, kommer I begge med for 600 kr pr. person.
Endelig kan du booke os til at komme hjem til dig og holde workshoppen. Det koster 3000 kr. Du lægger hus til og inviterer max fem andre deltagere.
Når du har taget RESET workshoppen, har du mulighed for at tage RESET 2, hvor du lærer at kombinere positionerne i forhold til forskellige problemstillinger, f.eks. tinnitus og blæreproblemer.
Se datoer i kursuskalenderen eller book os til en workshop hjemme hos dig.
Nyt kursus
I august holdt vi for første gang vores nye kursus Kærlighed – Krystaller – Transformation.
Dette kursus skaber transformation helt ned på celleplan og i dine energilegemer via kærlighedsenergien og kodede krystaller. Skab forandringer i dit hormonsystem og i dit immunsystem, ja, i hele dig.
Kurset er for alle, også for dig, som ikke er behandler eller ikke kender til kinesiologi.
Pris: 1800 kr inkl. manual og kodede krystaller.
Kurset afholdes d.27.januar i København – tilmelding til Mette Pedersen
Kurset afholdes d.9.februar i Aarhus – tilmelding til Kisser Bjerregård
Kinergetics
Det er nu muligt at tage Kinergetics kurserne i alle tre afdelinger. På Fyn afholdes der kurser i weekenden, i Aarhus holdes kurset på hverdage – 2 dage ad gangen, og i København holdes kurset også på hverdage – 4 dage ad gangen.
Har du allerede taget kurserne, så husk, at du kan repetere for 450 kr for en hel weekend.
Se mere på www.kinergetics-reset.dk
Kurserne på Fyn er startet
Kursusstart i Aarhus: d.7.-8.december
Kursusstart i København: d.15.januar 2018
Kursusstart i Aalborg: 2018 – datoerne fastsættes snart. Giv besked, hvis du er interesseret i at deltage.
Terapeut-dage
Vi har noget nyt i støbeskeen. Vi vil så gerne dele vores viden og erfaring, så derfor holder vi d. 25.-27.maj 2018 et kursus, hvor vi åbner for godteposen.
Kurset finder sted på Fyn i nærheden af Ringe, og det er os alle fra Kinesiologi-Akademiet, der underviser.
Vi er ved at lave et program, som kommer på hjemmesiden, når det er færdigt.
Du kan reservere din plads allerede nu ved at skrive til en af os. Vores mail-adresser er på hjemmesiden.
Kursuskalender
Husk, at du altid kan finde alle vores kurser på kursuskalenderen på Kinesiologi-Akademiets hjemmeside – www.kinesiologi-akademiet.dk
Sjælland er med blå farve (Mette Pedersen og Birgit Nielsen) og orange (Birgitte Rasmussen)
Jylland er med grøn farve (Kisser Bjerregård og Birgit Nielsen)
Fyn er med lilla farve (Birgit Nielsen)
Vores fælleskalender til f.eks. Enhedsterapi og andre fælles arrangementer er gul.
Her er kurser for dig, som har lyst til at tage små selvhjælps-workshop. F.eks. RESET eller Intro til Farve-Duft, og disse workshops er for alle. Der er ingen deltagerforudsætninger. Alle workshops tæller med i uddannelsen til Kinesiolog.
Her er datoer til kommende workshops:
RESET 1 – onsdag d.1. november i Aarhus (Birgit Nielsen)
RESET 1 – tirsdag d.7.november i Ringe (Birgit Nielsen)
RESET 1 – tirsdag d.21. november i København (Mette Pedersen)
RESET 2 – onsdag d.22.november i Aarhus (Birgit Nielsen)
Intro til Farve-Dufte – onsdag d.15. november i København (Mette Pedersen)
EBV – onsdag d.29.november i Ringe (Birgit Nielsen)
Energy Mismatch – onsdag d.10.januar i Ringe (Birgit Nielsen)
Intro til Farve-Dufte – torsdag den 18. januar i Thy (Kisser Bjerregård)
Intro til Farve-Dufte – tirsdag d.23.januar i Ringe (Birgit Nielsen)
Her er også kurser for dig, som vil i gang med en kinesiologi-uddannelse.
Det er alle TFH / Kropsafbalanceringskurserne, som starter på Sjælland d.28.-29.oktober, på Fyn d.4.-5. november, og i Aarhus .18.-19.november. Der er ledige pladser, og tilmelding sendes til Birgit Nielsen.
Hvis du er interesseret i at deltage på et intensivt sommerkursus, hvor du tager alle fire kurser i streg – 80 timer i alt, så meld tilbage til Birgit Nielsen. Der har været afholdt sommerkursus i 2017, og det var en succes.
Her er også kurser for dig, som har brug for et kursus til opdatering til RAB.
Det kan være Meridiankurset, Kommunikation med den intelligente Krop, ja, alle kurser, fordi alle kurser kan tælle med til opdatering. Send dine ønsker til os, hvis du ikke lige finder kurset på kalenderen.
Her er også kurser for dig, som mangler et kursus for at blive færdig med din uddannelse.
Her kan du søge på alle kurser, som du endnu ikke har taget, og mangler du et kursus, skal du bare prikke til os, for så skriver vi dig op. Måske er der allerede andre på ventelisten, og wupti er der et helt hold.
Her er også andre arrangementer, som Kinesiologi-Akademiet er en del af, f.eks.:
Healingskoncert med Rune Funch på Ringe Bibliotek onsdag d.25. oktober kl.19
Healingskoncert med Rune Funch på Frederiksberg onsdag d.17.januar kl.19
Pollen workshop med Charlotte Shanti, onsdag d.6. december kl.17-21 i Ringe
Kort sagt – der er noget for enhver smag og enhver pengepung, og vi glæder os meget til at se dig.