Kinesiologi Akademiets logo

Klik på et arrangement på kalenderen for at se mere.

 

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Kinergetics 6

juni 3, 2023 @ 9:00 - juni 4, 2023 @ 17:00

2600kr.

Kinergetics 6

Kinergetics Unit 6 indeholder forskellige traume-korrektioner, som finder og korrigerer traumer fra specifikke kropsområder. Der arbejdes med kendte traumer og med at finde ukendte traumer.

Der arbejdes med forskellige traumetyper – fysiske traumer, panik/skræk/frygt/angst traumer, emotionelle traumer, mentale traumer, traumer i chakraer etc. Et traume kan lamme kroppen og på sigt kan det også skabe inflammation i kroppen og forstyrre den såkaldte HPA akse, og det kan have fatale følger for helbredet.

Kursisterne er efterfølgende i stand til at arbejde med traumer og få nærmest hver eneste traume ned på 2 ud fra en skala på 0-10. Ved at arbejde dybere er det også muligt at komme helt ned på 0, så traumet helt er væk.

Der er ikke fare for retraumatisering, for traumet forsvinder ganske enkelt. Det bliver slettet fra harddisken og skaber ikke længere ravage i kroppens mangeartede systemer. Blokeringer ophæves og energien flyder igen frit.

Et traume kan udspringe af mange forskellige begivenheder, ja, selv en behandling hos tandlægen med tandudtrækning, bedøvelse, overstrækning af kæbeleddet kan efterfølgende sætte sig som et traume. At få rettet tænder med bøjler af forskellig art er også et massivt traume for hele kroppen.

I unit 6 arbejdes der også med traumer, som har sat sig i specifikke kropsområder, nyrerne f.eks.

Med unikke teknikker er det muligt at finde og afbalancere så at sige ethvert traume, som skaber forstyrrelser i kroppens energi. Ofte er det nødvendigt at søge yderligere information for at komme i dybden med et traume. Det kan bl.a. være i forhold til hormonsystemet, som reagerer ved ethvert traume.

Kursets indhold bygger bl.a. på den nyeste forskning omkring celler, udført af cellebiolog Bruce Lipton, som har skrevet bogen Intelligente celler.

Kursusindhold:

Korrektion af TMJ ( kæbeleddet)

Korrektion af Kropssystemer

Korrektion af kendte traumer

Korrektion af ukendte traumer

Korrektion af traumer i specifikke kropssystemer

Korrektion af hormonsystemet

Information om stress og hormonsystemet

Læs mere her: http://kinergetics-reset.dk

Læs mere her: https://kinesiologi-akademiet.dk

Læs mere her: http://kinergetics-reset.com

Læs mere om kinesiologi her: https://danskekinesiologer.dk