Der arbejdes videre med samspillet mellem muskler, meridianer og organer. Af nye teknikker lærer du at afbalancere med farver og følelser, og loven om de 5 elementer uddybes yderligere.
Desuden læres de sidste 14 muskler ud af 42 muskler. Det vil sige, at du f.eks. kan teste fem forskellige muskler, som alle har en energetisk sammenhæng med mavemeridianen. Hver muskel har sit særlige område. En muskel har relation til saltsyrebalancen, en anden har relation til bihulerne, mens andre har direkte relation til mave og fordøjelse. Flere andre meridianer har op til fem muskler, og andre har to eller tre muskler. Central-, Guvernør- og Hjertemeridianen har i Touch for Health kun en muskel tilknyttet.
Dette giver basis for at lære reaktive muskler, et begreb som dækker over muskler, der populært sagt stjæler energi fra hinanden. Dette medfører smerte og muskelspændinger i specifikke områder. Typisk vil nakke- og skuldersmerter have forbindelse til reaktive muskler.
Reaktive muskler er et arbejdsfelt, som åbner for uanede muligheder. Der er ikke den muskel i kroppen, der ikke kan arbejdes med. Muskler kan være surrogater for hinanden, så det er muligt at arbejde med muskler, som ligger dybt i kroppen, eller med muskler, som ikke kan testes som de 42 muskler, der normalt arbejdes med. Det er et område, som alle studerende bliver dybt fascinerede over, når de kommer i gang med arbejde med teknikken.
Når muskelsamarbejdet igen fungerer optimalt, vil smerten og spændingerne i området ophøre.
Det er også fascinerende ud fra den viden, at ingen muskel jo arbejder isoleret. Alle muskler arbejder sammen på en eller anden måde.
Se mere her: https://kinesiologi-akademiet.dk
Se mere her: https://touch4health.com