Et at de nyhedsbreve jeg modtager og faktisk tager mig tid til at læse, er nyhedsbrevet fra Umahro Cadogan og Sundhedsrevolutionen. Har svarer Umahro på et spørgsmål om mikrobølgeovne, som jeg gerne vil dele med dig:
1. ER MIKROBØLGEOVNE BARE ONDT MED ONDT PÅ?
Mikrobølgeovne er et af mange emner, der kan få folk ud i nogle primalfølelser og nærmest fanatisk religiøse diskussioner.
Enten synes man de er helt fantastiske, eller også, at de er helt håbløse.
Sandheden ligger et sted i mellem og så skal man altid se på den enkelte persons udgangspunkt og situation.
Hvis valget står mellem mad tilberedt i en frituregryde og en mikrobølgeovn, er det jo en no-brainer, hvad der skal vælges.
Forsvinder alle næringsstofferne ikke?
Man hører tit at mikrobølgeovne fuldstændig smadrer al næring i maden, der tilberedes i mikrobølgeovnen. Det er en skrøne, hvad angår vitaminer, mineraler og sporstoffer.
Faktisk kan tilberedning i en mikrobølgeovn være en måde at bibeholde mange af vitaminerne, mineralerne og sporstofferne i grøntsager.
Hvorfor? Fordi de ikke koges, hvor mineraler og sporstoffer kan forsvinde ud i kogevandet og fordi temperaturen grøntsagerne (eller anden mad) udsættes for, ikke er så høj. Der skal jo en ret høj ekstern temperatur til, for at få temperaturen inden i noget broccoli, laks e.l. til at stige.
Men så er der vel ikke noget problem vel?
Jo, der er faktisk et problem med tilberedning i mikrobølgeovn og grøntsagers indhold af mikronæringsstoffer, sammenlignet med andre nænsomme tilberedsningsmetoder, såsom dampning og pochering: Effekten af fytokemikalierne i grøntsager af korsblomstfamilien (broccoli, spidskål, blomkål, rosenkål, radisser, ræddiker, brøndkarse, rucola o.l.) kan mindskes markant, når de tilberedes i en mikrobølgeovn sammenlignet med dampning eller nænsom pochering.
En (dog langt fra den eneste) årsag til at broccoli, kål, radisser, ræddiker o.s.v. er sunde, er p.g.a. nogle af de svovlholdige fytokemikalier, de indeholder kaldet glucosinolater.
De skal “aktiveres” ved hjælp af enzymet myrosinase, der omdanner glucosinolaterne til en gruppe stoffer kaldet isothiocyanater.
Isothiocyanater aktiverer flere gavnglige mekanismer og systemer i kroppen, bl.a. enzymer i lever, lunger, nyrer, tarmoverflade og svælget, der nedbryder miljøgifte og kræftfremkaldende forbindelser.
Ydermere øger disse nedbrydningen af de østrogentyper, der spiller en rolle i hormonfølsomme kræftformer.
Og sidst men ikke mindst, så hæmmer isothiocyanater også væksten af Helicobacter pylorii, der er bakterien, der kan forårsage mavesår og der øger risikoen for refluks og kræft i mavesækken og mavemunden.
Ergo, er det godt, hvis man kan få omdannet glucosinolaterne i broccoli, kål o.s.v. til isothiocyanater.
Derfor skal broccoli o.a. grøntsager af korsblomstfamilien tilberedes på en måde, så myrosinasen får lov at virke. Derved får de nogle ekstra gavnlige sundhedsmæssige effekter udover fibrene, vitaminerner og mineralerne i dem.
Dampning og pochering bibevarer myrosinasen og kan måske endda øge aktiviteten af myrosinase, hvorimod blot 1 minuts kogning eller tilberedning i en mikrobølgeovn, nedbryder myrosinasen, så glucosinolaterne ikke bliver lavet om til isothiocyanater.
Derfor mister man noget, hvis man tilbereder broccoli o.l. i en mikrobølgeovn (eller koger det)…og det uden at broccolien, rosenkålen e.l. behøver at blive skamkogt eller “skam-mikrobølget”.
Dog skal der “ske noget” med broccolien, for at myrosinasen bliver aktiveret og der dannes isothiocyanater.
Processen er nemlig en del af plantens forsvarssystemer, når den bliver beskadiget eller angrebet af insekter, larver o.s.v.
Derfor får du flere isothiocyanater, hvis broccolien, kålen o.s.v. hakkes, dampes, lynsteges eller tygges meget grundigt, så plantens forsvarssystem bliver aktiveret og du drager nytte af nogle af de forsvarsstoffer, planten selv producerer.
HVIS DU VIL VIDE MERE OM GRØNTSAGER AF KORSBLOMSTFAMILIEN, MYROSINASE OG ISOTHIOCYANATER, ER ELIZABETH JEFFERY EN AF DE FØRENDE FORSKERE PÅ OMRÅDET
Færdigmad designet til mikrobølgeovnstilberedning kan være problematisk af helt andre årsager end mikrobølgeovnen
Megen færdigmad designet til opvarmning i en mikrobølgeovn er ikke specielt sundt i sig selv.
Det er et problem.
For selvom det så er nemt og hurtigt, er det nok ikke sundt.
Mikrobølgepopcorn indeholder f.eks. tit nogle af de allerdårligste fedtstoffer.
Et andet problem er emballagen.
Mange mikrobølgeovnsmåltider er i emballage, der indeholder polyfluorerede fluortelomer alkoholer, såsom PFOA.
Perfluoro-hvad-for-noget?
Det er nogle fluorforbindelser, der virker vand- og fedtafskyende, men der samtidig er hormonforstyrrende og kræftfremkaldende.
Og så frigives de fra emballagen og over i maden, når maden opvarmes.
Så mange typer mikrobølgeovnsmad ender med at indeholde betydelige mængder af PFOA o.l. problematiske polyfluorerede forbindelser efter tilberedningen.
Du kan også tilmelde dig nyhedsbrevet fra Umahro Cadogan på www.sundhedsrevolutionene.dk
