Hørfrø, chiafrø og hampefrø er bare tre små frø, men de har en særdeles kraftfuld virkning på fordøjelsen.
Vi udsættes alle for forskellige giftstoffer, og vi har brug for at blive afgiftet igen for at bevare et sundt helbred og kunne holde vægten.
Friskkværnet hørfrø – og det skal være friskkværnet, for de gode fedtsyrer i hørfrøet bliver ekstremt hurtigt harske, når de kommer i forbindelse med ilt – er en af naturens bedste “rensemidler”. De indeholder både opløselige og ikke-opløselige fibre, som fungerer som naturlige afgiftere. De kan forebygge fordøjelsesproblemer såsom forstoppelse og kan ovenikøbet virke helende på irritabel tyktarm, Morbus Chrohn og colitis.
Hørfrø har været brugt som afføringsmiddel i årtier, fordi de svulmer op, når de kommer i kontakt med vand, og overfladen bliver slimet. Dette bevirker, at afføringen svulmer op, og den kan lettere passere gennem fordøjelseskanalen.
I følge Universitetet Maryland Medical Center har et studie med 55 deltagere, som alle havde kronisk forstoppelse pga. irritabel tyktarm, vist, at indtag af hørfrø over tre måneder kunne reducere symptomer som luft i maven, forstoppelse og mavesmerter ganske betydeligt.
Hørfrø skal kværnes for at opnå det fulde udbytte af de gavnlige næringsstoffer. Brug en kaffekværn eller en blender.
Fortsættelse følger
Kilde: The Alternative Daily